Broholmerens historie er tæt forbundet med det danske kongehus og adelen på Fyn – en race der næsten forsvandt, men overlevede takket være dedikerede ildsjæle.
De første spor – de kongelige hunde
Broholmeren kendes fra malerier og optegnelser fra Frederik II's og Christian IV's tid. Disse store, kraftige hunde tjente ved de kongelige hoffer som vogterhunde og statusdyr. I en gammel dagbog fra Broholm Gods beskrives hunden som stor, rolig og loyal.
Broholm Gods – racens hjem
Det er primært fra Broholm Gods på Fyn at racen har fået sit navn. Godsejer Sehested var en af de første til systematisk at avle de store, gule hunde i 1800-tallet. Det er herfra typen spredte sig til andre herregårde og godser i Danmark.
Tæt på udryddelse i det 20. århundrede
I første halvdel af det 20. århundrede gik antallet af ægte broholmere stærkt tilbage. Da interessen for store, tunge hunde dalede, og to verdenskrige samt ressourceknaphed satte ind, var racen ved at forsvinde. I 1940'erne og 1950'erne var der kun ganske få registrerede hunde tilbage.
Genoplivning fra 1974
I 1974 gik en gruppe entusiaster i gang med et systematisk avlsprojekt for at redde racen. Med støtte fra DKK og en håndfuld dedikerede opdrettere lykkedes det at genopbygge en sund og levedygtig bestand. Det var et mødesteds på Broholm Slot der satte gang i den organiserede genoplivning.
Broholmerselskabet stiftes – 1982
I 1982 blev Broholmerselskabet officielt stiftet som den nationale raceklub. Selskabet fik til opgave at koordinere avlsarbejdet, registrere hunde og udbrede kendskabet til racen.
International anerkendelse
Broholmeren opnåede FCI-anerkendelse og kan i dag udstilles og registreres i alle FCI-tilsluttede lande. Racen er vokset internationalt og der er nu opdrættere i bl.a. Italien, Sverige, Norge og Holland.
I dag – en af Danmarks 6 nationalracer
Broholmeren er i dag en anerkendt FCI-race og en af Danmarks 6 officielle nationale hunderacer. Selskabet arbejder løbende for at bevare racen med fokus på sundhed, temperament og racetype.